FORUM FOR BIAVLERE › Forums › Åben debat › Hvor går pengene hen ?
- Dette emne har 13 svar og 13 stemmer, og blev senest opdateret for 7 måneder siden af Jan Nielsen.
-
ForfatterIndlæg
-
Gad vide om jeg er helt alene om at synes mit medlemskab er for dyrt og som også af og til spekulerer på hvor alle pengene “går hen” ?
Vi får tilsendt et ganske tyndt medlemsblad med nogle få artikler og så med et nærmest uendeligt hav af tabeller, grafer, statistikker mv. konsulenterne skal jo holdes beskæftiget og så de evindelige konkurrencer hvor vi skal sole os og klappe hinanden på ryggen og naturligvis også leverandørannoncer. Men jeg har jo ingen intension om at jeg skal blive videnskabsmand, jeg vil blot passe mine bier, få bestøvet alle mine planter og få lavet lidt honning. Og med nettets velsignelser af viden om bier og biavl, så er TfB kun en middelmådig kilde. Jeg kan varmt anbefale Scientific Beekepeer hvis man vil blive klogere.
Når jeg så ser at omtalen af foreningens ansatte fylder det meste af en side i hvert blad, så forstår jeg i hvert fald hvor en del af pengene går hen. Jeg kan tælle 13 ansatte. Og som en af konsulenterne fortalte på et møde med kyndige biavlere så kunne han ikke helt redegøre for hvad han lavede, men han kunne i hvert fald fortælle forsamlingen, at han havde rejst over hele verden (for foreningen) Ja det siger jo også noget om hvor pengene går hen.
Nu har jeg tidligere i en del år også været medlem af en motorcykelklub (MC Touring Club) Årlig kontingent er 290 kr. Og godt nok udkommer foreningens medlemsblad i dag kun 8 gange om året, men til gengæld er det flere gange tykkere end TfB og med masser af spændende rejseartikler, tekniske artikler, tests og prøvekørsler, præsentation af nye motorcykler, omtale og præsentation af nye produkter, værktøjer, beklædning mv. og faste indlæg om relevante juridiske spørgsmål foruden leverandørannoncer og naturligvis også nyt fra bestyrelsen og mange spændende læserindlæg.
Og hvor mange ansatte til at klare det ? 6 personer ! herunder også redaktion, administration mv.
Jeg tager lige mit medlemskab op til overvejelse. Måske kan jeg bruge min sparsomme folkepension på en bedre måde.
This post has received 2 votes up.Jeg giver dig ret det er for dyrt at være medlem af Danmarks Biavlerforening.
Gunner Lund
This post has received 2 votes up and 1 vote down.Jeg er ganske enig.
jeg har 2-3 stader i haven og skal give hvad der svarer til 20 solgte glas honning til foreningen. Det er en stor procentdel af min honningproduktion + alle de andre udgifter. For mig giver det minus. Derfor har jeg taget konsekvensen og meldt mig ud fra 2024. I Sverige betaler de langt under halvdelen.This post has received 1 vote up.Jeg er også medlem af Foreningen Dansk Vinavl. En forening, som er ganske ung sammenlignet med Dansk Biavlerforening (kun 30 år), og med betydeligt færre medlemmer. Vi ser Dansk Biavlerforening som et godt eksempel på, hvordan vi skal have udviklet vores forening. Ligesom Biavlerforeningen skal vi have videreudviklet vores medlemsservice med forsikringsordninger, med markedsføring og herunder lobbyvirksomhed til fremme af dansk produktion og produktionsforhold. Vi skal også have etableret rådgivning omkring vores produktion, ligesom analysemuligheder.
Alt det og meget mere kan Biavlerforeningen tilbyde sine medlemmer, og selv om jeg også hører til de små biavlere, betaler jeg gerne for de fordele, som jeg har i foreningen.
Jeg synes også, medlemskabet er alt for dyrt, lokalforeningen får omkring 150 kroner, selvfølgelig får vi nogle ting ved Danmarks Biavlerforening, jeg er nu mest medlem for at være aktiv i den lokale forening. Bibladet er en meget tynd kop te, det kunne være rart med mere kød på. Desuden er kurserne også virkeligt pebrede, måske man ikke altid har behov for fin forplejning eller indkvartering. Biavlskonferencen i Vingsted er 12 km. fra min adresse; men det er meget høje priser, så jeg må blive væk, trods jeg meget gerne vil deltage, desuden ærgerligt at alle ikke kan komme gratis ind på messen og se de forskellige stande, det må de forskellige standedeltagere også være kede af. Måske man skulle deltage i generalforsamling og se regnskab, det er jo gratis:)
This post has received 1 vote up.- Dette svar blev ændret 11 måneder, 1 uge siden af Lars Ammitzbøll.
- Dette svar blev ændret 11 måneder, 1 uge siden af Lars Ammitzbøll.
- Dette svar blev ændret 11 måneder, 1 uge siden af Lars Ammitzbøll.
Lise Bojer VerupMedlemNu er der jo heldigvis foreningsfrihed i Danmark, så hvis medlemsskabet ikke lever op til forventningerne, så er der jo en løsning – en nem en endda.
Jeg er ganske tilfreds med både foreningen, bladet og fx denne platform (som også koster penge at sætte op og drifte). Bladet læses med stor interesse hver måned – og nogle gemmes endda som kilder til senere brug. Det er vigtigt at vide og erkende, at der ligger et ganske betragteligt arbejde bag det at planlægge og levere et medlemsblad til en landsdækkende forening.
- Dette svar blev ændret 11 måneder, 1 uge siden af Lise Bojer Verup.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.