Fodring i det fri – hvorfor er det forbudt?

FORUM FOR BIAVLERE Forums Skadedyr og sygdomme Fodring i det fri – hvorfor er det forbudt?

This topic contains 7 svar, has 5 stemmer, and was last updated by  Flemming Bech Thorsen 6 years, 6 months siden.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2123 Score: 0

    Lars Mollerup-Degn
    Deltager
    1 pt

    Ja, det ved jeg jo selvfølgelig godt. Det er for at forhindre spredning af sygdomme, og derfor gør jeg det selvfølgelig heller ikke. Men det som jeg undrer mig over er, at der så ikke er samme risiko, når man laver et vandingsanlæg til bierne i det fri. Hvorfor er der større fare for sygdomsspredning ved fodring i det fri end ved vanding i det fri? Og hvorfor er vanding af bier i små vandingsanlæg som f.eks. en spand med klyne eller fuglebad tæt på bigården så ikke ulovligt? Der kan jo sidde rigtig mange bier, tæt på hinanden, men fra forskellige familier, og drikke af samme spand eller fuglebad. Der må vel i samme grad være fare for sygdomsspredning, eller hvad?

    #2128 Score: 0

    Henrik Andersen
    Deltager
    4 pts

    Hej Lars

    Uden at være sikker, så vil jeg gætte på at dine og mine bier er meget økonomiske når de henter vand og så gør det nemt for dem selv. Det er vel ikke utænkeligt at alle bierne i bigård deler et ‘vandsted’, men at forskellige bigårde har forskellige ‘vandsteder’. Der er ihvertfald mange potentielle steder bier kan hente vand.

    Når det kommer til hente nektar, så vil bier flyve langt og hvis jeg sætter spande med foder ud, så vil bierne i flere kilometers afstand komme på besøg. Dermed vil smitte m.m. blive delt imellem forskellige bigårde.

    #2132 Score: 0

    Ivan Bjorholm Nielsen
    Medlem
    2 pts

    Hvis ikke man bor i et område med særlig stor bitæthed, tror jeg faktisk godt at der kunne være en sundhedsmæssig fordel i at fodre i en tønde et lille stykke fra bigården – også rent sygdomsmæssigt.

    Grunden til det er at det vil give bierne noget der ligner en naturlig trækkilde, som ikke har forbindelse med andre bistader. Røveri, som jo kan være en meget effektiv smittespreder, sker aldrig i den del af sæsonen hvor der er træk. Omvendt, så skal der bare stå en enkelt svag familie i en bigård, hvor der fodres på traditionel vis, og så skal de stærke nok finde den og få hul på den. Er røveriet først startet, er det jo som mange har erfaret meget svært at standse igen, og alt inkl. sygdomskim bliver røvet ud.

    Derfor vil jeg faktisk nok sætte spørgsmålstegn ved det sundhedsmæssige i den måde vi fodrer på nu, hvis man da ikke bor et sted med stor bitæthed.
    Når det så er sagt, vil jeg absolut ikke advokere for at begynde på tøndefodring, da der er mange andre gode grunde til at det ikke er smart at begynde på.

    #2133 Score: 0

    Palle Frejvald
    Deltager
    10 pts

    Jeg kan slet ikke se, hvor der skulle være en fordel i at fodre i det fri, smitte eller ej. Synes I at honningprisen kommet så højt op, at det kan betale sig, at fodre de andres bier?

    • Dette svar blev ændret 6 years, 6 months siden af  Palle Frejvald.
    #2135 Score: 0

    Lars Mollerup-Degn
    Deltager
    1 pt

    Tak for svar og kommentarer:

    Henrik: Tak for gode refleksioner. Det kan i hvert fald være noget af forklaringen. Om det er videnskabeligt testet og dokumenteret, ved jeg ikke. Er der nogen der ved det?

    Ivan: Interessante vinkler, som jeg også ville ønske, der var gjort mere videnskabelige forsøg og undersøgelser af. Og nej, ingen af ønsker jo at opfordre til at fodre i det fri, alene af den grund, at det er forbudt. Jeg er bare interesseret i den logiske forklaring på, hvorfor forbuddet er der, fordi jeg ikke umiddelbart synes, det er logisk og ikke har kunnet finde nogen dokumentation for, at det øger sygdomsspredning. Det virker lidt som om, det bare er en antagelse?

    Palle: Ja, priserne er helt vildt gode! Og vi har jo også lyst til at hjælpe de vilde bier lidt på vej 😉 Nej, spøg til side. Jeg har bare i udlandet set fodring i det fri og tænkte, at visse tilfælde, kunne det være en enkel måde at supplere fodring på, f.eks. som drivfodring i foråret. Der synes jeg ofte, det er vanskeligt at vurdere, om de har brug for et lille ekstra skud foder, og ofte tager de ikke madpakken ned o.s.v. Men bare rolig, jeg ved godt, at det er forbudt!…

     

    #2137 Score: 0

    Flemming Bech Thorsen
    Deltager
    4 pts

    Hej Ivan

    Bodil spørger, om du har hentet “gode” ideer i Tyrkiet ?

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 8 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.