Svar til: Bibrød – hvordan?

FORUM FOR BIAVLERE Forums Honning og andre biprodukter Bibrød – hvordan? Svar til: Bibrød – hvordan?

#967 Score: 0

Flemming Vejsnæs
Deltager
10 pts

Hej Ole – Danmarks Biavlerforening har et projekt i de kommende år, hvor emnet er udvinding af pollen og propolis. Vi vil lave en ERFA gruppe i 2017, hvor vi vil arbejde med at teste udvinding af pollen og propolis. I 2018 vil vi teste forskellige typer af maskiner til udvinding, rensning og tørring.  I 2019 håber vi at kunne lave en markedsføring på disse to produkter. Du er velkommen til at melde dig til ERFA gruppen. Vi vil lave en række workshops i løbet af de 3 år projektet kører. Vi laver i forbindelse med Biavlskonferencen vores første workshop, hvor en dygtig biavler fra Østrig kigger forbi. Lige i de nye år laver vi mere omtale om dette projekt i vores blad.

Nu taler du om udvinding af bibrød, så mener du et pollen der allerede sidder i tavlerne. Det som vi også kalder fermenteret perga pollen. Her findes der i Letland en kværne maskine, hvor man tager frossen pollentavler og køre igennem maskinen. På denne måde splittes pollen og voks fra hinanden.

Fandt lige det her link: https://www.youtube.com/watch?v=xB8Atu2CeR8 . En lidt anden måde at gøre det på. Og så russisk..