This topic contains 2 svar, has 3 stemmer, and was last updated by 
Palle Frejvald 5 years, 10 months siden.
-
Indlæg
-
Jeg har vist æren af være den første, som stiller op her.
Jeg håber virkelig, at ventetiden ikke har afskrækket nogen!
Kurt Holbæk havde nogle bemærkninger i det forrige forum om dronningeindespærring. Det emne vil jeg gerne høre mere om.
Der er tilsyneladende to fordele:
Det er sværmhindrende
Det er varroabekæmpende.
Men hvordan gør I? Skal der laves en kassette, hvori man placerer dronningen?
Hvor længe?
Tidspunkt på året?
Venlig hilsen Ole Fastrup, Aalborg
This post has received 2 votes up.-
Dette emne blev ændret 5 years, 10 months siden af
Flemming Vejsnæs.
Hej Ole -tillykke du er faktisk den første der skriver et fagligt indlæg. Tak for det. Nu sidder jeg jo i øjeblikket og følger forum konstant, for at finde evt. fejl. Så du får lige et kort svar fra mig.
Vi vil i de kommende år se flere og flere biavlere skabe det vi kunne kalde kunstigt yngelfri perioder, hvor der så f.eks. gives en varroa behandling med oxalsyre. Aller varroa bekæmpelsesmidler virker mest optimalt i yngelfri perioder. Grunder ”klimaforandringer” bliver den danske vinter mere og mere mild. Dvs. at varroa kan formere sig næsten hele vinteren.
Der er egentligt ikke noget nyt i forhold til indespærring af dronningen. Dronningindespærring havde vi allerede gang i starten af 90’erne. Se linket.
Indespærrings metoden er blevet gjort mere simpelt med dronningeburet. Se linket.
Den ultimative måde at danne en yngelfri periode er ved at tage alt forseglet yngel fra og give en oxalsyredrypning. Se linket.
Vores erfaringer med disse metoder er ikke store og vi skal have bedre styr på det optimale tidspunkt.
Håber andre vil skrive om deres erfaringer. Vi skal nok regne med en lidt langsom start af forum.
Jeg prøvede at tage al yngel fra i et par familier sidste år. I den ene lod jeg en tavle med åben yngel sidde tilbage som fangsttavle, den fjernede jeg efter en god uges tid. Den anden familie blev blot dryppet med oxalsyre.
Ud fra nedfaldet før og efter virkede det som om oxalsyredrypningen var noget mere effektiv end fangsttavlen. Men fangstavlen kan jo bruges inden høst af honningen, det kan oxalsyre ikke. Så metoden med fangstavlen er måske den nødbremse på varroa, vi ikke rigtig har haft før. Den kunne måske benyttes på det tidspunkt hvor vi ellers laver vinterleje, sidst i juni, måske endda uden udbyttetab.
Bemærk alle “måskeerne” 😉
This post has received 2 votes up.-
Dette svar blev ændret 5 years, 10 months siden af Palle Frejvald.
-
Dette emne blev ændret 5 years, 10 months siden af
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.