FORUM FOR BIAVLERE › Forums › Praktisk biavl › Bugløb › Svar til: Bugløb
Det lyder som om den kan komme i fremdrift igen. Du skal dog være opmærksom på at en bifamilie ikke skider i kassen uden grund. Det skyldes ofte en eller anden form for stress/ubalance f.eks. at dronningen ikke er helt i orden eller at bierne har været indvintret med lusehonningen i tavlerne.
Flydende foder er svært for bierne at håndtere så længe det er relativt koldt. Vær opmærksom på om bierne reelt har trukket et forråd ned i tavlerne, eller om de alene henter det som de skal bruge her og nu.
Har de ikke et reelt forråd nede i tavlerne kommer dronningen aldrig ordentligt i gang med æglægningen – hvis hun da overhovedet kan komme det.
Hvis du kan hjælpe familien med nogen foderdej, eller endnu bedre et par fulde fodertavler fra en anden familie vil det være rigtigt godt.
Uanset hvad, så skal du ikke forvente en hel masse med en sådan familie, men det er jo altid rart at få den til overleve.
Held og lykke.