En fantastisk familie er gået bort.

FORUM FOR BIAVLERE Forums Praktisk biavl En fantastisk familie er gået bort.

This topic contains 6 svar, has 6 stemmer, and was last updated by  Kurt Holbæk 3 months, 1 week siden.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6517 Score: 0

    Jørgen Bilstrup Vestergaard
    Medlem
    2 pts

    Min fantastiske (synes jeg) familie er der ikke mere. Den var stor, rolig og producerede godt, dronningen var den tilbageblevne efter en sværmning midt sommer 2021, der var godt med yngel.

    Den 26. august slyngede jeg 31 kg, den 17. september satte jeg 4 oxalstrimler ned i den, den 28. september fodrede jeg, og den 29. september konstaterede jeg, at der var få hundrede bier tilbage + forseglet yngel, og der var også honning og pollen. Der er ikke døde bier inde i stadet, og der er ikke mange døde bier udenfor.

    Forklaringen kan jeg ikke finde i mit indre idekatalog…

    #6518 Score: 0

    Jeg havde også en god familie i 2021, som efter fri myresyre, efterlod stadet tomt for bier, men med alt vinterfoder og yngeltavler tilbage. Der var ikke sprøjtet i marker indenfor en kilometer.

    #6520 Score: 0

    Finn Olsen
    Deltager
    2 pts

    De er ramt af virus

    Du skal tage honningen fra 1 august og behandle med greenstick samtidig mens du fodre

    Alt for sent at behandle mod varoa og virus

    Det skal være den rigtige greenstick du skal bruge

    Se mere på honningagergård.dk

    #6521 Score: 0

    Anna Krüger
    Medlem

    Du har fodret alt for sent. Det skal ske umiddelbart efter sidste høst. Se kap. 8 i ‘Lærebog om biavl’ af Eigil Holm. Vh Anna

    #6522 Score: 0

    Jørgen Bilstrup Vestergaard
    Medlem
    2 pts

    Bierne er forsvundet fra den 17. til den 28. september.

    De havde foder, så det er ikke mangel på foder, der har “sendt” dem væk. I mit område har jeg tit fodret sent og lidt (12 kg).

    Desværre glemte jeg at stikke varroabakken ind, så jeg kender ikke varroatrykket,

    Resten af de greensticks, som jeg benyttede, er brugt i en anden familie uden problemer, og denne anden familie havde et ganske voldsomt varroatryk (og nok også begyndende ABPV, vurderer jeg), så jeg frikender greensticks (og staderne stod ikke sammen).

    Jeg havde ikke indtryk af, at de var ramt af virus (ABPV eller deform vingevirus), men jeg vil ikke afvise det.

    Jeg ser stadig ikke en åbenlys forklaring, som jeg kan reagere imod i fremtiden (varroatrykket/virus kan jeg dog ikke afvise).

    #6523 Score: 0

    Eigil Wiwe
    Medlem

    ABPV-virus.

    Svar til Jørgen Bilstrup Vestergaard.

    Som du beskriver det forekommer det mig at være et angreb af ABPV-virus.

    Prøv at gå ind på nedenstående link og læs om den.

    VIRUSSYGDOMME

    Det første man som biavler mærker til sygdommen er at bierne giver alt for meget honning.

    Og så er det først på efteråret man pludselig kommer ud til et bistade med masser af foder til overvintring, men kun få bier og en dronning og ingen døde bier i bistadet.

    Varoamiden er ikke sygdommen, men den hjælper med til at smittespredningen bliver så voldsom at bifamilien går til.

    M.H.V.

    Eigil Wiwe

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 7 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.