De vil lade græsset gro

FORUM FOR BIAVLERE Forums Biplanter De vil lade græsset gro

This topic contains 4 svar, has 3 stemmer, and was last updated by  Martin Gejl 3 years, 5 months siden.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4731 Score: 0

    Ole Sam Nielsen
    Deltager
    35 pts

    Der er i TV noget fra Nordjylland om at gøre noget for naturen, det er med bunderøven og DD Hansen og Rasmus Ejrnæs, hver onsdag kl 8.

    De vil lade græsset gro for at få flere blomster og der med flere insekter, det er ikke lykkedes særlig godt for dem, DD Hansen og Rasmus Ejrnæs, hader honningbier, og derfor har svært ved at tænke som en bi.

    Jeg kunde godt hjælpe dem ligt på vej, men har ikke lyst, på grund af deres had til bier.

    MEN MEN da jeg for små 50 år siden var på statens biforsøg hos Ole Hammer Og Orla Svensen , lavede vi mange forsøg med planter , der var det vigtig at se det hele med biens øjne og plante med naturen og ikke mod naturen , det vil blandt andet sige,  at planter skal  plantes som ringe i vandet  og frøene skal spredes ind i hinandens ringe , og så skal der være træer og buske og underskovsplanter , f.eks. roser krægebær paradisæbler med noget sundt pollen til bierne og nogle små æbler der sidder hele vinteren til fuglene(Malus Sargentis) tror jeg den heder, men der skal være buske og træer til at give læ til underskovs planterne, og til fugle og insekter, men kan ikke bare stoppe med at slå græs og så tro at der kommer blomster, men skal fjerne græsset for at fjerne alt det overskud af næring der er  og så planter lidt træer og buske med tilhørende underskovs planter.

    Det er vigtig med lidt træer og buske til at lave lidt skygge om sommeren så ikke jorden udtørre  , når løvet falder af om efteråret , danner det et tæppe (dyne) hen over alle underskovsplanterne og insekterne og regnormene  der lever i jorden, så de ikke fryser.

    Desværre lukkede man statens biforsøg.

    #4735 Score: -1

    Bo Brebøl
    Deltager
    6 pts

    Ja, det er en skam, når man i sin egen bedreviden kaster vrag på tidligere tiders viden. På den måde kan man komme til at opfinde den dybe tallerken mange gange.

    Hjørring kommunes interesse i at profilere sig som naturkommune hænger sammen med, at Hjørring storkommune hvert år i Hirtshals er vært for Naturens Folkemøde. Det er glimrende initiativer, vi som biavlere skal se positivt på.

    Vi ved sikkert mere om bier og blomster end de gør, men vi kan lære meget om politik og public relations ved at se denne serie. Det er spændende at se, hvorledes både tilhængere og modstandere reagerer på denne kampagne om mere vild natur. Lad os håbe, at det også fører til en større og mere alment udbredt viden om, hvorledes vi skal behandle både naturen og det dyrkede landskab.

    This post has received 1 vote down.
    #4743 Score: -1

    Ole Sam Nielsen
    Deltager
    35 pts

    Man havde dengang,  for ca. 50 år siden, fået en bedre forståelse og almen viden om naturen og det dyrkede landskab. Dengang var der mange læhegn med fyr og gran , det gav jo læ, men ikke meget mad til bier, fugle og andre dyr. Man var blevet klogere , så Statens Bi-forsøg fik til opgave at finde nogle mere velegnede planter til  blandt andet læhegn. Det har jeg været med til og lavet de første stiklinger til. Der blev som forsøg plantet en del  rundt omkring , i markskel og grøftekanter og i skoven. Det har været en succes for bier, insekter andre dyr og fugle .  Der var ca. 6 forskellige slags grundstammer  af  roser , paradisæbler, krægebær ,røn, tjørn, pil , og kvæder og dværg-kvæder, alt sammen med tilhørende underskovs planter.  Det er netop de områder,  Danmarks Naturfredning vil have forbudt for honningbier , det har jeg det lidt svært med , for at sige det pænt.

    Dengang var det staten , Glistrup og Nils anker Kofod der fik lukket Statens biforsøg, vi var vel en torn i øjet på landbruget , jeg husker at der fløj en  sprøjte helikopter rundt om biforsøget , vi var alle sammen oprørte ikke mindst Orla , han fik stoppet den , og kort tid der efter blev det forbudt at sprøjte med fly, det var sku da også tosset og provokerende, at flyve rundt om biforsøget hvor vi lavede dronninger , men sådan var landbruget også dengang,

    Det var stadig tilladt at bruge Paration, som slog mange bier ihjel, men bønnerne var ligeglad, deres forsikring betalte jo bare.

    Det var også dengang at Orla fik lavet  LD50 skalaen , det vil sige at når 50 % dør på en bestemt mængde gift. Jeg ved ikke om man bruger den mere

    This post has received 1 vote down.
    #4744 Score: 0

    Bo Brebøl
    Deltager
    6 pts

    Jo, man bruger desværre stadig LD50 (Lethal Dosis 50%) som et væsentligt element i godkendelsen af pesticider. Dengang man arbejdede med akut giftige midler som fx parathion, var LD50 et meningsfyldt mål for midlets giftighed. I dag, hvor der anvendes systemiske midler med langtidsvirkning, er LD50 nærmest meningsløst. Derfor arbejder både Danmarks Biavlerforening og mange andre, der interesserer sig for natur og biodiversitet, for en ændring af godkendelsesproceduren, hvor langtidsvirkning og kombinationseffekter indgår.

    Langtidsvirkningen og kombinationseffekterne har også gjort det næsten umuligt at gennemføre en erstatningssag for biskader. Det gælder specielt, fordi vi samtidig har fået problemer med varroa og virussygdomme, som den formodede skadevolder kan bruge som undskyldning for den omfattende bidød. Her må løsningen være en forbedring af voldgiftssystemet og en større indsats i forskning vedrørende bisygdomme, forgiftningsskader og analysemetoder.

    #4799 Score: 0

    Martin Gejl
    Medlem
    -1 pt

    Bo Brebøl

    Det er rigtigt at LD50 værdier stadig bliver brugt, men de står heldigvis ikke alene længere.

    I dag bliver der i forbindelse med registreringen af pesticider lavet mange andre bi studier der også ser på hele påvirkningen af bi samfundet. Både på direkte dødelighed, men også på bilarve udviklingen og dronningens æglægning. Og ja enig i af der er brug for meget mere forskning inden for bier.

    For at kunne lave forsøg af en kvalitet der kan accepteres til registrering af pesticider inden for den type økotox-studier kræver det en GLP accreditring- Der er PT ingen godkendte forsøgsenheder der kan Lave GLP bi studier i Scandinavien. Derfor er de forsøg der bliver brugt til registrering ikke udført under Danske forhold. Dette ændre sig dog i 2021 eller 2022 Da jeg satser på at have en GLP godkendelse til udførsel af Bi forsøg. Både på restoffer i Honning, pollen og nektar men også på økotox delen med invirkning af stoffer på bisamfunde (Dronninger, laver og hele bistadet)

     

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.