Svar til: Specifikationer på ilodningsapparat

FORUM FOR BIAVLERE Forums Bimateriel Specifikationer på ilodningsapparat Svar til: Specifikationer på ilodningsapparat

#3492 Score: 0

Gert O. Johansen
Medlem
14 pts

Lidt opfølgning på et “gammelt emne”
Jeg har gode erfaringer med en 30 Volt strømforsyning. Det går tilpas stærkt, men ikke hurtigere end at man kan styre processen.
Lidt fakta:  Ved ca. 11 ohms modstand i tavlen, og 30 volt, så afsætter den omkring 80 Watt. Og netop den afsatte effekt (målt i Watt) er afgørende for opvarmning af ståltråden.
Ved brug af en lavere spænding, som f.eks. 12 volt fra en akkumulator, så bli’r effekten også betydeligt lavere (Ca. 13 Watt). Men det kan stadig virke, blot noget langsommere.
Der er dog nogle andre forhold du også skal være opmærksom på, hvis du selv vil lave et loddeapparat.
Flere af de forskellige strømforsyninger der foreslås, kan have en begrænset strømafgivelse (målt i Ampere) og det kan yderligere begrænse effekten til opvarmning.
Hvis der f.eks. står 12 Volt og 2 Ampere på din strømforsyning, så kan den max. levere 24 Watt.
(Spænding x strøm = Effekt)
Og når du så laver dit loddeapparat, så husk at dine tilledninger imellem strømforsyning og tavlen skal være ret kraftige, ellers afsættes (spildes) en del af den tilførte effekt som varme i tilledningerne, og dermed mindre i selve tavlens ståltråd. Det er en ofte set fejl, at man bruger for tynde tilledninger.

God fornøjelse med gør-det-selv projektet

Attachments:
You must be logged in to view attached files.