Svar til: Sensommerhonning.

FORUM FOR BIAVLERE Forums Honning og andre biprodukter Sensommerhonning. Svar til: Sensommerhonning.

#2045 Score: 0

Tak for svar – både til Ole Sam Nielsen og Christian Løcke. Oles metode skal nok – i det store og hele – være en brugbar løsning, men den er  godt nok noget kompliceret! Må nok se i øjnene, at verden har forandret sig i forhold til for 20-25 år siden. Da havde jeg aldrig de samme problemer med  sensommerhonninger. Der må – af en eller anden grund – være ændringer i udbuddet af nektargivende planter i sensommermånederne der gør, at frugtsukkerindholdet i nektaren nu er højere og mere dominerende end druesukkerindholdet. Fremover vil den bedste løsning formentlig være, at gemme sensommerhonningen til det følgende år, smelte den og blande den i den første honning man slynger i juni/juli. Ideelt ville det selvfølgelig være, at blande den med ren rapshonning, for så tror jeg helt bestemt at problemet ville være løst, men så går man måske glip af den rene hvide rapshonning, som rigtig mange forbrugere efterspørger. Alternativt kunne man gemme en god portion rapshonning, smelte den i efteråret og “pode” sensommerhonningen med den. Alt andet lige nemmere, end  diverse foranstaltninger med diverse termostater!

Mvh. Bigården “Helbo”