En forening der kalder sig “Plan Bi”

Da jeg for nogle år siden genoptog biavl, efter et par årtier at have været fraværende fra aktiviteten, blev jeg til min store overraskelse mødt af mennesker, der var endog meget skeptiske over for biavlere. Efterhånden er det gået op for mig, at der er en forening der kalder sig Plan Bi, som har kastet deres kærlighed på vilde bier, og som åbenbart mener at måden at gøre noget godt for de vilde bier, er at bekæmpe honningbier. Det er, for dem der har et nærmere kendskab til emnet, helt ude af proportioner, men i forhold til mennesker som ikke er inde i sagen, har foreningen haft succes med at overbevise nogle af dem, om at biavl er den største trussel mod de vilde bier. Der er mange årsager til tilbagegangen af vilde bier og biodiversitetskrisen i det hele taget, i øvrigt mange af de samme forhold som truer honningbierne, men fødekonkurrencen bierne imellem er meget langt nede på trusselslisten. Først og fremmest er det indskrænkningen af naturarealerne og forarmelsen af landbrugslandet, herunder den massive brug af pesticider, der skader bierne. Igennem de senere årtier hvor antallet af vilde bier er gået drastisk tilbage, er antallet af honningbifamilier samtidigt blevet færre. I nedenstående er et længere skriv om foreningen Plan Bi’s helt igennem misforstået fokus, som du måske har interesse i at læse.

DR har markeret biernes internationale dag den 20. maj med et indslag i “P1 Morgen” og en artikel på baggrund af indslaget under overskriften: “Det er biernes internationale dag – men fokus er det forkerte sted, lyder kritikken”
Artiklen bygger på udtalelser, dels fra en forsker Beate Strandberg der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience – Biodiversitet på Aarhus Universitet, dels fra stifteren af den private forretningsdrivende forening “Plan Bi”. Det fremgår ikke tydeligt, om artiklens indhold skal forstås som et fælles statement fra de to interviewede. I hvert fald hedder det:”Vi avler mange honningbier – og det går ud over de vilde bier, mener forsker.”

“Fokus er det forkerte sted” ? Ud fra sammenhængen må forstås, at det menes, at der er for meget fokus på honningbier frem for på de vilde bier. Nu er det sådan at datoen for, den i FN-regi indførte biernes dag, er valgt til ære for en historisk pioner inden for honningbiavl. Et væsentligt formål med mærke-dagen er at gøre opmærksom på biernes betydning som bestøvere af blandt andet mange af vores vigtige spiselige afgrøder. Som den vigtigste enkelt art af bier er det vel også i den forbindelse naturligt, at der er fokus på honningbien, hvilket selvfølgelig ikke udelukker at der samtidigt kan fokuseres på alle andre biarter? Det er lidt tankevækkende at forskeren fra AU/foreningen Plan Bi kritiserer nogen (hvem?Medierne? Biavlerne?FN??) for at rette fokus det forkerte sted. For det første: biodiversitet handler vel om andet end vilde bier? Hvad med de mange arter af vilde hvepse, biller, sommerfugle osv. osv. som er truet af udryddelse – ud fra de interviewedes logik – svigter man så ikke de dem ved at fokusere på bierne? Plan Bi’s fokus i sammenhængen er stort set rettet mod honningbier, der udråbes som de største fjender mod de vilde bier. Selv om foreningen Plan Bi (beskrevet i DR-artiklen som “Naturorganisationen”) leder med lys og lygte efter “beviser”, er det ikke lykkedes at vise at Honningbier skulle udgøre en generel trussel mod de vilde bier. Der er videnskabelige antydninger af, at i nogle sårbare naturområder kan der være tale om, at honningbier kan udkonkurrere nogle af de vilde bier, og disse steder skal man selvfølgelig ikke drive biavl – det vil man hurtigt kunne blive enige om. I de årtier hvor der er sket en tiltagende tilbagegang af vilde bier, og andre insekter, er antallet af honningbifamille samtidigt gået tilbage. Man kan umuligt beskæftige sig med biodiversitet, uden at ens hovedfokus vil lande på, at den helt store baggrund for tilbagegangen i antallet af vilde bier, og mange andre dyre- og plantearter skyldes indskrænkning af naturarealer og den konventionelle landbrugsdrift herunder effektive monokulturer og den massive brug af pesticider. Men det er ikke det, der er fokus på hos Plan Bi, her er det kampagner imod biavlere man bruger al sit krudt på. Et eksempel: I foråret 2025 betalte Plan Bi Meta for en kampagne på facebook, hvor man forsøgte at fremstille biavlere som dyremishandlere, fordi de angiveligt klippede vingerne af honningbidronningerne (det er en kendt teknik, hvor et stykke af vingerne klippes af for at forhindre dronningen i at flyve langt væk ved en eventuel sværmning. Sandsynligvis er det ikke noget der benyttes i særlig høj grad). Her er det altså ikke bekymringen i forhold til honningbiernes konkurrence overfor de vilde bier, der ligger foreningen på sinde. Her vil man åbenbart gå ind i en dyrevelfærdsdebat – og af alle steder hvor det kan være relevant at se på dyrevelfærd, vælger man at fokusere på netop biavlen!!!

Hvad vil Plan Bi egentlig opnå med deres kampagner mod biavl? Ønsker de at biavlen skal afskaffes? Selv om der er andre bestøvere end honningbier, er der næppe nogen tvivl om, at især mange frugter ville stige væsentligt i pris på grund af lavere udbytter, hvis man skulle undvære honningbier. Den honning, der i dag bruges som sødemiddel, vil mest nærliggende skulle erstattes af roe- , rørsukker eller endnu værre majssirup, hvis man afskaffede biavlen. Det er nærliggende at spørge Plan Bi om hvor megen biodiversitet, hvor mange vilde bier der findes i roemarker, majsmarker eller sukkerrørsplantager? Produktion af honning lægger ikke, som ande sukrer, beslag på noget areal, så jo mere honning der kan erstatte fx roesukker, jo flere arealer ville i princippet kunne overgå til vild natur eller bivenlig dyrkning. Honningbier giver mange andre produkter end honning fx bivoks, som blandt utallige anvendelser i stigende grad bruges til bæredygtig forlængelse af holdbarheden af forskellige fødevarer.

Det er sørgeligt at se at en forsker ved Århus Universitet tilsyneladende, bevidst eller ufrivilligt, bliver koblet sammen med foreningen eller “naturorganisationen” Plan Bi, der ihærdigt arbejder på at
udbrede den udokumenterede påstand at honningbiavl skulle udgøre en væsentlig trussel mod de vilde bier. Hvor er overblikket, proportionalitetsansen som man vel må forvente en forsker også skal besidde? Mit gæt er at indslaget i DR, er kommet i stand ved at stifteren af Plan Bi: Nina Launbøl Hansen med titel som journalist har henvendt sig til DR. Forhåbentligt har forskeren fra AU, eller DR for den sags skyld, ikke været klar over hvad det er for en vogn man er blevet spændt for.
Foreningen Plan Bi’s projekt med at ville gøre noget godt for en udvalgt del af faunaen, som er udsat i biodiversitetskrisen, lyder som udgangspunkt sympatisk. Det er utvivlsomt en del af forklaringen bag mange af medlemskaberne i foreningen og støttetilkendegivelser på de sociale medier. Jeg er sikker på, at det ville gavne biodiversiteten langt bedre at støtte op om for eksempel Danmarks Naturfredningsforenings Forening eller for den sags skyld Danmarks Biavlerforening. Foreninger der er i stand til at se helhedsorienteret og nuanceret på tingene. De biavlere jeg kender, mig selv inklusive, har alle været meget interesseret i en mangfoldig og alsidig natur. Vi har typisk været optaget af at skabe levesteder og plante træer, buske og urter, der kan give føde til bier og andre af vores vildtlevende insekter og fugle mm. Ikke at jeg skal reklamere for Danmarks Biavlerforening – jeg kommenterer udelukkende på egne vegne. Som jeg læser Danmarks Biavlerforening arbejde handler meget af det om at forsøge at påvirke udviklingen i arealudnyttelsen til fordel for alle slags bier og biodiversiteten i det hele taget. De forhold i naturen som honningbier foretrækker vil, i det store hele, være sammenfaldende med hvad de vilde bier trives under.

Tænk hvis Plan Bi havde fokus på at arbejde sammen med de andre foreninger som lægger en reel indsats til gavn for biodiversiteten? Så kunne foreningen have haft en berettigelse. I stedet har foreningen haft rimelig succes med at udråbe biavlere som de vilde biers værste fjender. Det kan man blandt andet se i kommentarsporene til de mange kampagner mod biavlerne som Plan Bi kører på de sociale medier. Man oplever oftere og oftere, som biavler, at folk fortæller, at de har set eller hørt, at honningbier er skadelige for biodiversiteten. Den situation er til at klare – den giver mulighed for at forklare at der, i venlig udlægning, er tale om at nogen er løbet med en halv vind. Værre er, at den aggressive måde Plan Bi fører kampagner mod biavlerne. Det minder på nogle punkter om de der folk, som fører en indædt kamp mod jordbrugere, der har græssende dyr på naturarealer, der skal plejes. De har har fundet sammen om en sag, som de selv mener er vigtig i forhold til dyrevelfærd, og ingen kan overbevise dem om at de er helt på vildspor.

Er det fordi de aktive mennesker i Plan Bi er faldet ned i et kaninhul, de ikke kan komme op af igen? Er det en bevidst strategi som de tror er godt for hvervning af medlemmer eller salg af deres insekthoteller? I hvert fald er deres fremfærd ikke til gavn for bier eller biodiversitet – tværtimod.

Bedste hilsner Lars Jacobsen