Svar til: Udskiftning af tavler med gammelt foder

FORUM FOR BIAVLERE Forums Åben debat Udskiftning af tavler med gammelt foder Svar til: Udskiftning af tavler med gammelt foder

#5245 Score: 0
Ole Sam Nielsen
Deltager
35 pts

En god dag – midt på dagen

Når stikkelsbærrene blomster, og temperaturen er over 12 grader, er det tid til første forårseftersyn og sygdomskontrol.

Alle tavler kontrolleres, og bunden af stadet rengøres.

Én af de fejl, mange nye – og nogle gamle – biavlere begår, er at sætte rammerne for langt fra hinanden, med det resultat, at bierne fryser. Der skal jo meget mere varme til at opvarme mellemrummet mellem bierne, hvis det er for stort, og ynglen fryser og kan blive syg. Der skal være 34 ½ grad inde i bi-klyngen.

Hvis bierne selv skulle bestemme, ville der være ca. 33 mm fra midten til midten af rammerne imellem yngeltavlerne, og ca. 37 mm fra midt til midt længere ude, hvor der er honning.

I de gamle trughuse er det nemmest at sætte en tom magasinkasse på en kasse ved siden af bi-huset og flytte hele yngellejet med bier over i magasinkassen.

Rens bunden, skrab alle de døde bier bagud

og fyld huset op med kunsttavler. Sæt 2-3 jomfrutavler som nr. 4 og 5. Sæt magasinkassen ovenpå uden gitter. Nu skal bierne bare have fred, indtil dronningen selv er gået ned på de nederste tavler.

Se også efter hvor mange kg foder, der er tilbage. Der skal være mindst 3-4 tavler. Foderet skal holde lige til ca. 10. maj. Først da begynder ’bierne’ at tage på i vægt.

Hvis der ikke er foder nok: Giv bierne lidt håndvarmt Apifonda.

Langt senere ca. 1 mdr. kan man lægge Dr-Gitter under når dronningen er gået ned ,og senere når ynglen er klækket og tavlerne er fyldt op med honning kan man slynge dem, og på den måde komme af med dem, det er næsten på samme måde som hvis du har opstablings kasser

Foder tavler kan du fjerne  en gang i april, men bierne  skal have foder til 10 maj når bierne igen begynder at tage på i vægt